FCK'er om karrierestop: En velovervejet beslutning
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

FCK'er om karrierestop: En velovervejet beslutning

Skader har ødelagt 'Pelle' Nilssons karriere, der er forbi. Den svenske forsvarsspiller fortæller nu om sit karrierestop.

Svenske Per 'Pelle' Nilsson er færdig med topfodbold.

Den rutinerede forsvarsspiller stopper som professionel et halvt år før, at kontrakten med FC København stod til at løbe ud.

Nilsson, 34 år, kom til FCK i 2014 fra tyske Werder Bremen, men skader ødelagde hans tid i Danmark, og det er altså også det, der gør, at han nu stopper karrieren.

På det sociale medie Twitter fortæller Nilsson nu om sit stop.

- Det er en velovervejet beslutning, som er blevet stærkere i dette efterår. Med alle skaderne og uden mulighed for at komme tilbage som den spiller, jeg var, og som jeg ønsker at være, har der i min krop været en følelse af, at jeg manglede det drive og den mentalitet, du skal have som professionel fodboldspiller.

- Igennem denne tid kan jeg sige af hele mit hjerte, at jeg har været glad for at være i en klub som FC København. Atmosfæren på holdet og alle de vidunderlige mennesker, jeg har mødt, har været ubeskriveligt for mig. Så tak til alle mennesker i FCK, skriver 'Pelle' Nilsson på Twitter.

Per Nilsson nåede at spille otte landskampe for Sverige, men for FC København var det få kampe, det blev til. På grund af skader.

Du kan se hele 'Pelle' Nilssons opslag på Twitter herunder.