Video : Tipsbladet
Superliga

Forsvars-kriger fri på markedet: Jeg kan hjælpe Silkeborg

Forsvarsspilleren Thomas Juel-Nielsen er helt klar til at trække i Silkeborg-trøjen.

Silkeborg IF har i samtlige 11 spillerunder af Superliga-sæsonen lukket mindst to mål ind. Med 31 mål i alt lukket ind er snittet nærmere tre modstander-scoringer pr. kamp, og advarselslamperne er har været tændt i ugevis for oprykker-klubben, der nu er totalt isoleret i bunden af rækken med bare tre point på kontoen - seks point efter Esbjerg fB på 13. pladsen.

Der er fortsat ni runder tilbage af efterårs-sæsonen og dermed lige så mange kampe, der skal afvikles, inden Silkeborg i januars transfervindue kan får styrket holdet - blandt andet i forsvaret. 

Læs også:Superliga-spørgsmål: Stopper Brøndby blødningen og FC København?

Men hjælpen kan ligge lige om hjørnet. 

For forsvarsspilleren Thomas Juel-Nielsen kan være på vej til at trække i Silkeborg-trøjen. Den lange stopper er uden kontrakt og var senest tilknyttet SønderjyskE i foråret på en kort kontrakt. 

Læs også:Kent Nielsen efter pokalavancement: En lettelse, at vi er videre

Der dialog mellem Thomas Juel- Nielsen og Silkeborg IF, men imens Superliga-bundproppen ikke ønsker at kommentere på den mulige tilgang, er forsvarsspilleren lidt mere meddelsom. 

Til bold.dk siger Thomas Juel-Nielsen, at han kender til Silkeborg IF's interesse i ham og at han ikke selv tvivler på, at samarbejdet kan blive godt. 

- Det er selvfølgelig let at sige nu, men jeg er heller ikke i tvivl om at jeg ville kunne hjælpe dem og bidrage i deres nuværende situation. Der er stadig masser af håb. Men så længe der ikke er en afklaring ønsker jeg ikke at sige mere, siger Thomas Juel-Nielsen til bold.dk

Thomas Juel-Nielsen har også tidligere spillet Superliga-fodbold for AGF og kan altså være tæt på sin tredje klub i den bedste danske række, hvor  han er noteret for i alt 13 kampe. 

Læs også:Holten-scoring sender Silkeborg videre efter sjælden sejr

Læs også:Månedens Spiller skal findes i AGF, Randers eller OB

Læs også:Vigtig Brøndby-spiller kan være tilbage mod FCK: Han bør være klar