Video : Tipsbladet
Superliga

Hemmingsen: OB er min klub

Michael Hemmingsen glæder sig til at komme i gang med arbejdet i OB, hvor han tidligere har været både spiller og træner.

I oktober måtte OB melde ud, af sportsdirektør Jesper Hansen stopper i klubben, når januar bliver til februar.

Fredag morgen kunne Sport Fyn afsløre, at afløseren hedder Michael Hemmingsen - og han er nu officielt blevet præsenteret i den fynske klub. Den 2. januar tiltræder Hemmingsen i stillingen som sportschef.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

I den første måneds tid får klubbens tidligere spiller således mulighed for at kigge Jesper Hansen over skulderen.

- Jeg er fantastisk glad for den udfordring, jeg har fået i OB. Det er en drøm, for OB er min klub, og jeg glæder mig virkelig over at være tilbage i klubben, som i min optik har et top 6-mandskab, siger han i en pressemeddelelse og uddyber:

Læs også:Tal fra UEFA: Sidste års europæiske eventyr forgyldte FCK

- Jeg har fulgt tæt med i udviklingen i OB igennem de 10 år, hvor jeg har været væk fra klubben, og set udefra har OB udviklet sig i en spændende retning. Talentmassen, der er skabt på akademiet, er bedre end nogensinde, og med bygningen af nyt superligahus i Ådalen kommer faciliteterne også helt i top.

- Samtidig har jeg fået lov til at kigge ind i det arbejde, der allerede er lavet i forhold til det kommende transfervindue, og det ser særdeles spændende ud. Alt i alt glæder jeg mig enormt meget til sammen med dygtige folk i Ådalen at tage næste skridt mod toppen af dansk fodbold - og jeg håber, at jeg kan være med til at give OB’s fantastiske fans en masse at juble over.

Michael Hemmingsen spillede mere end 400 kampe for den fynske klub fra 1992 til 2005 - og så har han været både assistent og midlertid cheftræner i klubben. 

Læs også:Fynsk forstærkning: OB henter målfarlig islænding

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere