Hjulmand vil hente FCN-profil til Mainz
Illustration
Superliga

Hjulmand vil hente FCN-profil til Mainz

Superligaens topscorer Uffe Bech kan være på vej til et skifte til den tyske Bundesliga.

FC Nordsjælland kan risikere at miste klubbens mest afgørende profil i denne sæson. Klubbens og Superligaens topscorer Uffe Bech kan således være på vej til et skifte til den tyske Bundesliga. Det skriver BT.

Ifølge det danske medie er det den tyske klub Mainz, der er ude efter Uffe Bech. Mianz er som bekendt trænet af den danske træner Kasper Hjulmand, der har haft Uffe Bech i FC Nordsjælland gennem et par sæsoner. Nu kan duoen blive genforenet i Tyskland. 

BT skriver, at FC Nordsjælland er i tæt dialog med Mainz om en handel, der kan løbe op omkring 15 millioner kroner for den unge spiller. 

Endnu er der dog intet officielt omkring 21-årige Uffe Bech, der har kontrakt med FC Nordsjælland til sommeren 2016. Et skifte til Mainz vil dog give god mening, idet den tyske klub netop har solgt sin offensive profil Nicolai Müller til Hamburger SV. 

Overfor BT afviser Uffe Bech at kommentere historien om et muligt klubskifte.