Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens-profil slugte sin tunge: Regner med klarmelding mod FCK

Midtbanespiller Bjarke Jacobsen er endnu ikke helt fri af protokollen for hjernerystelse, men det nærmer sig, og han regner med at klarmelde sig til opgøret mod FCK på mandag.

Der blev reageret hurtigt, da midtbanespiller Bjarke Jacobsen i en testkamp mod Vendsyssel i starten af juni slugte sin tunge, og derfor blev det heldigvis ikke værre, end at midtbanespilleren blev ramt af en hjernerystelse.

Det er naturligvis også problematisk med en hjernerystelse, men Bjarke Jacobsen er alligevel så tæt på at komme sig over hovedskaden, at han tror på deltagelse i mandagens kamp mod AC Horsens.

- Nu har jeg sundet mig nogle dage. Jeg fik hjernerystelse, men det har ikke været en klassisk hjernerystelse. Jeg mærkede ikke noget usædvanligt under tirsdagens træning. Lægen har sagt, at jeg stadig mangler nogle tests, men det handler først og fremmest om, at jeg skal lytte til min krop. Lige nu føler jeg ikke, at der er i noget i vejen, og jeg regner da med at melde mig klar til mandagens kamp mod FC København, siger midtbaneslideren til Horsens Folkeblad.

Bjarke Jacobsen var på træningsbanen tirsdag, og nu handler det for den tidligere Vendsyssel-spiller om at komme tilbage i kampform, så han kan bidrage til en spændende sæson for AC Horsens, der har flere nye spillere i truppen.

Midtbanespilleren, 24 år, har to år tilbage af sin aftale med Horsens.