Video : Tipsbladet
Superliga

Trods interesse fra fire lande: Randers-spiller vil blive

Tosin Kehinde er glad for at være i Randers FC og vil gerne blive, selv om han har interesse fra klubber i Belgien, Spanien, Skotland og Danmark.

Da Tosin Kehinde kom til Randers FC i sommer, havde han endnu til gode at spille en seniorkamp. Det har han fået gjort 15 gange siden, og kantspilleren er glad for tilværelsen hos Superligaens nummer syv.

Faktisk er han så glad, at han gerne vil blive, når lejeaftalen løber ud den 30. juli. Men det er ikke kun op til Kehinde selv; han er kun én af tre parter i den handel, der i givet fald skal laves.

- Jeg vil gerne blive, men i sidste ende er beslutningen i klubbens hænder. Det står mellem dem og min moderklub i Portugal (CD Feirense, red.) at finde ud af, hvad den bedste løsning er, siger Tosin Kehinde til tipsbladet.dk.

Den 21-årige britisk-nigerianer mener dog ikke, at klubberne kan være i tvivl om, hvad han foretrækker.

Læs også:Randers FC laver kort forlængelse med veteran og lejesvend

- Jeg har sagt, hvad jeg vil, men det er ikke i mine hænder. Hver gang jeg er blevet spurgt, har jeg sagt det samme. Så budskabet er ret klart.

Randers FC sikrede sig i forbindelse med lejeaftalen en købsoption på Tosin Kehinde, men dengang var verden en anden, end den er i dag. Spilleren ved ikke selv, om coronavirussen har ændret noget.

- Jeg ved bare, at de har taget hul på dialogen, men jeg kender ikke detaljerne for, hvad der sker. Med tanke på hele situationen er der mange faktorer, som man skal tage i betragtning, siger han.

Kehinde kommer dog næppe til at mangle bejlere, hvis Randers FC ikke kan eller vil holde på ham. Hans agent, Emmanuel Adewole, sagde i midten af april, at klubber fra fire forskellige lande viser interesse.

Læs også:Agent: Danske klubber viser interesse for Randers-spiller

- Kehindes præference er at blive hos Randers. De to klubber (Randers og CD Feirense, red.) diskuterer at gøre skiftet permanent. Der er interesse fra klubber i Belgien, Spanien, Skotland og Danmark, så vi ser på, hvad der er bedst.

- De elsker ham i Randers, træneren tror på ham og giver ham selvtillid. For alle unge knægte er det den slags miljø, man gerne vil være i, sagde Adewole til allnigeriasoccer.com.

Tosin Kehinde har hidtil spillet 15 kampe for Randers FC: 11 i Superligaen og resten i pokalturneringen.

Læs også:Lejet Randers-spiller er usikker på fremtiden: Jeg vil gerne fortsætte her

Læs også:Randers lejer midtbanespiller med fortid i Manchester United akademi

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere