Video : Tipsbladet
Superliga

Islandsk U21-landsholdsspiller træner med i SønderjyskE

Den islandske midtbanespiller Daniel Hafsteinsson fra KA Akureyri træner i denne uge med i SønderjysKE, oplyser klubben på sin hjemmeside.

De har allerede Eggert Jonsson på kontrakt i SønderjyskE, og i denne uge får de så selskab af endnu en islænding i Superliga-truppen i Haderslev.

Klubben oplyser nemlig på sin hjemmeside, at man fra tirsdag i denne uge og til og med søndag får den islandske U21-landsholdsspiller Daniel Hafsteinsson, der til dagligt spiller i islandske KA Akureyri, til prøvetræning.

Den centrale midtbanespiller kan således komme i aktion to gange i denne uge, hvor SønderjyskE først møder Esbjerg fB torsdag og senere Randers FC lørdag i to træningskampe. 

Daniel Hafsteinsson er kun 19 år, men spillede alligevel næsten samtlige kampe for KA Akureyri i den forgangne sæson.

Han har desuden både spillet kampe for det islandske U19 og U21-landshold.