Kirkevold: Jeg vil bare gøre det godt
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Kirkevold: Jeg vil bare gøre det godt

Pål Alexander Kirkevold er helt upåvirket over den store interesse i ham efter at have taget en Superliga-rekord.

For niende kamp i streg kom Pål Alexander Kirkevold i dag på måltavlen, da Hobro IK spillede uafgjort 2-2 mod AC Horsens.

Dermed har Kirkevold nu taget rekorden for fleste kampe i træk med en scoring, efter han tidligere delte den med Ebbe Sand og Peter Møller. Selvom det er to legender, han nu skriver ud af historiebøgerne, er han relativt uimponeret.

På trods af stor interesse i ham fokuserer han ikke på andet end at score mål.

- Det spekulerer jeg ikke så meget på. Jeg er helt sikker på, at nogen klubber følger mig og er interesserede. Det er derfor, jeg træner og spiller, og lige nu vil jeg bare gøre det godt for Hobro, hvor jeg er lykkelig og glad. Så må vi se, hvor langt jeg kan nå, siger Kirkevold ifølge BT Sporten.

Pål Alexander Kirkevold har kontraktudløb til sommer.