Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Horsens er interesseret i 20-årig serbisk forsvarsspiller

Ifølge et belgisk medie har AC Horsens interesse i 20-årig serbier fra Club Brugge.

De mangler centrale forsvarsspiller i AC Horsens. Det bekræftede søndagens opgør mellem AC Horsens og FC Nordsjælland, hvor udeholdet endte med at vinde 3-0, og hvor Horsens havde Mikkel Qvist og Sivert Heltne Nilsen i midterforsvaret.

Og det lader da også til, at Bo Henriksen leder med lys og lygte efter nyt blod til midterforsvaret.

Superliga-mandskabet viser ifølge det belgiske medie hln.be interesse for en 20-årig serbisk forsvarsspiller ved navn Elhan Masovic.

Han er til dagligt på kontrakt i Club Brugge, men var i sidste sæson på kontrakt i Trencin fra Slovakiet. Og nu lader det altså til, at Bo Henriksen og AC Horsens holder sig til, skulle der opstå en mulighed for at hente spilleren til det danske.

Horsens har op til denne sæson mistet både Søren Reese, Mathias Nielsen og senest Mads Juel Andersen, så der er brug for investeringer til midterforsvaret.

Erhan Masovic blev ehntet til Club Brugge i 2017 fra Cukaricki - han har 13 U21-landskampe på cv'et for Serbien. I Club Brugge har han en aftale, der løber frem til sommeren 2021, men han står ikke umiddelbart til at kunne få spilletid i Club Brugge den kommende sæson.

Hln.be melder også, at den schweiziske Sankt-Gallen er interesseret.