Video : Tipsbladet
Superliga

Michelsen har kun 17 spillere klar: Forklaringer lyder som undskyldninger

OB-cheftræner Jakob Michelsen vil ikke pibe over, at man kun har 17 spillere klar til opgøret mod Esbjerg.

Når OB søndag skal møde EfB, så har fynboerne kun 17 spillere med til kampen, da man ikke har kunne nå at få coronatestet flere inden søndagens kamp. Det er dog ikke noget, som går OB-træner Jakob Michelsen på.

Det fortæller han i et interview med Fyens Stiftstidende.

Læs også:Truppen er klar: Skadeshelvede hos OB før Esbjerg-opgør

- Jeg vil ikke pibe over alle dem, der ikke er med. Vi er 17 mand og de elleve vil første omgang gøre alt for at byde Esbjerg op til dans, og så må vi se hvilken pulje, vi havner i, siger han og fortsætter:

- Forklaringer lyder som undskyldninger, men vi har manglet kontinuitet i denne sæson i modsætning til sidste sæson, hvor vi for første gang i flere år kom i top seks. Så vi er så kommet ekstra slemt afsted efter corona-pausen, lyder det fra Jakob Michelsen.

Læs også:EfB-profil: Det bliver en hård kamp med mange dueller mod OB

OB-bænken kommer givetvis til at bestå af Robin Østrøm, Jakob Breum, Daniel Obbekjær og Tarik Ibrahimagic fra U19-holdet samt andenmålmand Mandé Sayouba og muligvis Moses Opondo, forudser avisen.

Michelsen peger desuden også på, at det ikke ville være den rigtige løsning, hvis man pressede nogle af de øvrige i truppen, der ikke er udtaget, til at spille, fordi det kunne betyde, at de ville være ude resten af sæsonen derefter. Derudover har Michelsen bemærket, at EfB har forstærket sig med en række store handler i vinterpausen, som har gjort dem mere rutinerede.

Kampen mellem OB og EfB spilles søndag klokken 17.

Læs også:Lars Olsen: Alle trænere er en slags lommepsykologer

Læs også:Optakt: OB - Esbjerg fB

Læs også:Michelsen: Forstår hvis andre tvivler på mig som OB-træner