Video : Tipsbladet
Superliga

OB lukker træningen for første gang i mere end seks år

OB er som noget nyt begyndt at lukke træningerne.

Lukkede træninger vinder større og større indpas i dansk fodbold, og nu har det også spredt sig til Fyn.

OB lukkede tirsdag og onsdag ned for, at offentligheden kunne overvære træningen, og det er første gang i mere end seks år, at det sker i den fynske Superliga-klub. I den evige jagt på de små procenter, der kan gøre en forskel i kampene, er OB hoppet med på bølgen om lukkede træninger.

- Jeg går ind for åbenhed og jeg er altid til rådighed for pressen og det samme er spillerne. Men hvis det at lukke træningen giver os bedre mulighed for at vinde, så vil vi benytte os af muligheden. For mine kolleger i Superligaen er så dygtige og journalisterne i Odense også, at jo mere info, de får sagtens kan se, hvordan vi vil spille, siger cheftræner Jakob Michelsen til Sport Fyn.

I en klub som SønderjyskE kører man fast med to lukkede træninger om ugen, mens denne uge i AGF eksempelvis har budt på hele tre lukkede træninger. Til sammenligning har man i AaB valgt aldrig at lukke træningerne.