Video : Tipsbladet
Superliga

Okore: FCN er gode offensivt, men til at tale med defensivt

Når AaB møder FC Nordsjælland, gælder det om at komme komme frem på banen og forsøge at score. For nordsjællænderne er ikke lige så gode til at forsvare, som de er til at angribe.

Man behøver bare kaste et blik på Superliga-tabellen for at få en idé om FC Nordsjællands hold. For mens Kasper Hjulmands tropper har scoret flest mål af alle, 54, har de også indkasseret 37. Det er kun Lyngby BK og FC Helsingør på 12. og 13. pladsen, der har lukket flere ind.

FC Nordsjælland er generelt bedre til at angribe modstandernes mål end til at forsvare deres eget, og det skal AaB udnytte, når holdene mødes på søndag. AaB skal simpelthen gå offensivt til værks og sørge for at score fire, hvis FCN scorer tre.

- Vi skal frem over stepperne og få scoret en del mål, så vi kan vinde kampen. Det er det vigtigste, for Nordsjælland er rigtig gode offensivt, men dem kan vi godt tale med defensivt, siger Jores Okore til AaB's Facebook-side.

Hvis man kaster endnu et blik på Superliga-tabellen, vil man se, at Okore og co. er ganske tæt på at opfylde målsætningen om en plads i top 6. Holdet ligger nummer otte, men har blot ét point op til OB på sjettepladsen.

Med fem kampe tilbage af grundspillet spidser det til, og det gør FC Nordsjællands besøg i Aalborg desto mere vigtigt, mener Okore.

- Det betyder rigtig meget. Det gælder om at holde trit med de andre hold, som ligger lige omkring. Vi er jo kun tre point fra fjerdepladsen, så hvis vi kan vinde kampen, så vil det hjælpe rigtig meget. Hver eneste point bliver rigtig vigtigt, fordi vi ligger meget tæt. Den er vital, føler jeg.

Se hele interviewet med den stærke stopper her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.