Video : Tipsbladet
Superliga

Pierre Bengtsson: Jeg tror, jeg har imponeret Solbakken

Pierre Bengtsson tror, at han har formået at imponere Ståle Solbakken med sine præstationer.

Pierre Bengtsson vendte i sommeren 2017 tilbage til FC København, og denne sæson har budt på masser af spilletid for svenskeren, der i skadesfraværet af Nicolai Boilesen er blevet foretrukket foran Bryan Oviedo i de fleste kampe.

Det er et valg, FCK-manager Ståle Solbakken har truffet, og Pierre Bengtsson lægger ikke skjul på, at nordmanden, som har været hans cheftræner i størstedelen af karrieren, har haft en stor betydning for ham.

Læs også:Trods lukkede grænser: Købte fodboldspillere har grønt lys til Danmark

- Vi er gået igennem både med- og modgang sammen i FCK. Jeg tror også, jeg har vundet respekt hos ham, efter jeg kom tilbage og viste, hvor stærk en spiller jeg var. Jeg tror, han er imponeret over det niveau, jeg har vist, siger Pierre Bengtsson i et interview med svenske FotbollDirekt.

Den 32-årige venstreback har spillet 250 kampe for FC København, og han har for alvor fået klubben ind under huden.

Læs også:Avis: UEFA kan forkorte Champions League- og Europa League-kvalifikation

- Jeg har spillet for FC København i en stor del af min karriere, så det er klart, at det er en klub, der har formet mig, og som betyder meget for mig. Jeg har givet blod, sved og tårer til klubben. Jeg har mange kampe på mit CV - flere end så mange andre, siger Bengtsson, der ikke overvejer at forlade FCK og vende hjem til Sverige:

- Det afhænger af, hvad der sker i fremtiden. Det er klart, at jeg kan se mig selv i Sverige og Allsvenskan igen, men det er svært at svare på, om det kommer til at ske. Lige nu har jeg svært ved at bytte FCK ud med Allsvenskan. Det, vi har her, er svært at slå i en Allsvenskan-klub, siger Bengtsson, der kun er interesseret i at tørne ud for AIK i hjemlandet.

Pierre Bengtsson har to år tilbage af sin kontrakt med FC København.

Læs også:Superliga-spillere skal tage egen temperatur før hver træning

Læs også:Dansk klub laver corona-overskud: Deler det med lokale plejehjem

Læs også:Hobro IK indkalder OB til Sabbi-forhandlinger