Frankrigs midtbanespiller Paul Pogba har det fint med, at Tysklands Antonio Rüdiger tog "en lille bid" af ham i tirsdagens EM-kamp mellem de to nationer.
Det siger han efter kampen ifølge Goal.com.
I opgøret, som Frankrig vandt 1-0, stødte de to spillere sammen i slutningen af første halvleg. På billeder fra episoden kunne man efterfølgende se, hvordan Rüdiger tilsyneladende satte tænderne i ryggen på franskmanden.
Det fik Pogba til at protestere til kampens dommere. Der blev dog ikke givet noget kort eller tildelt frispark. Situationen blev heller ikke tjekket af videodommersystemet VAR, men det har Pogba det fint med.
– Vi er venner, siger han om Rüdiger og tilføjer om episoden:
– Det her var ikke noget stort. I så alle tv-billederne, men det er allerede overstået og hører fortiden til. Jeg græder ikke og beder ikke om gule og røde kort for sådan noget.
– Han (Rüdiger, red.) tog en lille bid af mig, tror jeg. Vi har kendt hinanden længe, og jeg synes, det er godt, at han ikke modtog et kort for det.
– Jeg ønsker ikke, at han skal få karantæne på grund af det her, siger Paul Pogba ifølge Goal.com.
Antonio Rüdiger har ikke selv udtalt sig om episoden, og der har heller ikke været nogen meldinger fra Uefa om, hvorvidt situationen vil få konsekvenser for tyskeren.
Skulle det ske, så vil han ikke være den første fodboldspiller til at blive straffet for at bide en modstander under en stor slutrunde.
Tilbage i 2014 blev uruguayanske Luis Suárez idømt fire måneders karantæne fra alle fodboldrelaterede aktiviteter for at bide italienske Giorgio Chiellini under en VM-kamp mellem de to nationer.
/ritzau/
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Købt i stedet for Oskarsson: – Ikke kun ham
Thomasberg reagerer på BIF-bombe: Bryder mig ikke om trænerfyringer
– Kent Nielsen gør et eminent arbejde
Strålende nyt om Roony Bardghji
Youth League: FC Midtjylland smadrer Legia med 7-0
Superliga-direktør jubler: Det er jo voldsomt
2. divsionsprofil solgt til udlandet
Gigantisk flertal – Silkeborg IF er solgt
Her er Danmarks næste toptrænere
Nu går Thomas Frank viralt
Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!
Lars Knudsen stopper på landsholdet
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Chok i Man Utd – på vej til rival?
Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’
Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’
Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig
Afkræver Manchester United en forklaring
Jonas Wind storhyldes: Magtdemonstration!
Afsløring: Kevin Mensah er færdig i Brøndby
Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen
Danskerklub tæt på krise: Alarmklokkerne ringer
Kent Nielsen har sendt sms: Du ringer lige i aften
Tidligere FCK-stjerne meldes færdig i sin klub
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Ny kontrakt til Patrick Mortensen? Her er AGF-chefs svar
Wow! Vinder guld – han bliver solgt til en storklub
Stig Tøfting hakker til: Sådan ender Superligaen
Gustav Isaksen: Hans stil passer mig perfekt
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Daniel Agger forlænger på landsholdet
Gustav Isaksen hyldes efter helterolle
Ekspert om City: De har ikke en chance
– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United!
Midtuge-systemet: Fokus på Champions League
Tidligere Superliga-spiller bliver fodbolddirektør
Vil væk: ‘Jeg har niveau til Superligaen’
Ellevild med Kasper Schmeichel: Verdensklasse!
Manchester United i nye problemer: Det er en hån
Tyveri? Ja sgu’ da! Fansene ved selvfølgelig bedst
Dato for Superligaens transfervindue er på trapperne
– Det har været kaos i Brøndby siden CV-fyring
– Det er som en lille dreng, der har fået tæsk
– Fortsæt med at spille fremad, fremad, fremad!
Rasende: ‘Det er under al kritik’
Hylder Links: – En af mine gode venner
Chelsea-back gled to gange og smed støvler i skralderen
Efter scoring: Nu vil han spille fra start
Helt vildt: Jonas Wind straffer Bo Henriksen og co.
Bødestraf i Superligaen vækker opsigt i udlandet
Puha: Det var tamt og rådvildt, Brøndby!
Tøftings opråb: Hent ham, FCK!
Frier til Youssef Toutouh – ‘vi vil gerne have ham’
Har han lyst til et eventyr, så er det nu!