Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Prisen på Eriksen er styrtdykket

Tottenhams direktør Daniel Levy presser på, for at få sendt danskeren afsted til en nogenlunde sum i januars transfervindue.

Der bliver skrevet meget om Christian Eriksen disse dage. Og nu bliver der lagt mere brænde på bålet, der sætter fut i transferrygterne om danskeren.

Spurs-spillerens kontrakt løber ud til sommer, og han har angiveligt afvist at forlænge sin kontrakt med klubben.

Og selvom Mourinho måske har forsøgt, at overbevise danskeren om at blive, så er intet ændret. Eriksen ønsker stadig at skifte.

Nu er der godt nyt til de klubber, der er interesserede i danskerens underskrift. Ifølge London Evening Standard kan den offensive midtbanespiller nu fås til den nette sum af 350 millioner kroner.

Så det er ikke utænkeligt at flere af Eriksens bejlere vil være villige til at slå til, hvis denne pris er rigtig.

350 millioner kroner virker nemlig som lidt af et røverkøb, især hvis man sammenligner med danskerens markedspris, som ifølge transfermarkt ligger på 875 millioner kroner.