Video : Tipsbladet
Superliga

Randers FC vil anke licensbeslutning

Randers FC vil anke den pålagte B-licens, da de mener, de er berettiget til at have A-licens.

Tidligere i dag blev der delt licenser ud til de danske klubber, og her fik Randers Freja FC tildelt en B-licens, selvom de hidtil har haft A-licens.

I praksis betyder det, at klubben ikke kommer til at have et hold i den bedste række i både U19 og U17, og det vækker utilfredshed i Randers FC. Derfor vil de anke.

– Vi stiller os uforstående overfor beslutningen og har tænkt os at anke den. Vi lever op til alle kravene og synes, at vi hører til blandt de 12 hold, som tildeles A-licenser. Vi har aldrig været så godt kørende og aldrig brugt så mange ressourcer på ungdomsfronten.

- Vi har heller ikke haft så mange og så veluddannede trænere, som vi har nu, og vi opgraderer sågar med endnu en fuldtidstræner til sommer, siger Randers FC’s kommende sportsdirektør, Søren Pedersen, til klubbens hjemmeside.

De tildelte licenser kan ses her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.