Superliga

Roy Carroll træner i Ipswich

Roy Carroll holder formen ved lige i Ipswich.

Efter et par år i dansk fodbold hos OB, er Roy Carroll begyndt at savne sin familie hjemme i Storbritannien, og derfor er det mere end sandsynligt, at den tidligere Manchester United-målmand forlader fynboerne i januar.

Det betyder, at Carroll skal ud og finde sig en arbejdsgiver i engelsk fodbold, og i disse dage træner han med Championship-holdet Ipswich. Der er dog ikke tale om nogen charmeoffensiv fra ireren, eller et forsøg på at spille sig til en kontrakt.

- Han er en af mine bekendte fra United-tiden. Han er her i en uge eller to, mens han har vinterferie, siger Ipswich-manager, Roy Keane, til BBC Sport.

Roy Carrolls agent, Francis Martin, har tidligere udtalt til tipsbladet.dk, at OB er villige til at slippe målmanden i januar, hvis det rigtige tilbud kommer.