Video : Tipsbladet
Superliga

Skov: Sviatchenko-situation et overstået kapitel

Robert Skov har lagt skænderiet med Erik Sviatchenko bag sig.

Efter en duel i pokalopgøret mellem FC Midtjylland og FC København i sidste uge, var midtjydernes forsvarsprofil Erik Sviatchenko langt fra tilfreds med københavnernes Robert Skov.

Sviatchenko fortalte efter FC Midtjyllands 2-0-sejr, at den unge Skov skulle lære manerer og blive mere respektfuld, men han har siden lagt situationen bag sig. Og det har Skov også.

Den formstærke FC København-profil fortæller til Ritzau, at det er et overstået kapitel, og at der er andre ting, han skal bruge energi på. 

- Det er et overstået kapitel for mig. Det er ikke noget, jeg bruger energi på. Der er simpelthen så mange fodboldkampe for os lige nu, som er meget vigtigere, lyder det fra Skov, der ikke mener, at han har ændret sig siden skiftet fra til FC København:

- Jeg er stadig mig selv. Jeg har det rigtig godt og føler mig godt tilpas. Jeg har ikke ændret min person, fordi jeg er skiftet klub.

22-årige Robert Skov skiftede i januar 2018 fra Silkeborg IF til FC København, og han har i denne sæson brudt igennem med 11 mål hidtil i sæsonen.