Video : Tipsbladet
Superliga

Sparv: Klubber bør fokusere mere på spillernes personligheder

FC Midtjyllands midtbanespiller, Tim Sparv, mener, at fodboldklubberne rundt om i verdenen bør fokusere på personligheden af de spillere, som de henter til klubben.

Nu til dags har alverdens fodboldklubber adgang til en stor statistikdatase, hvor de kan få al mulig og umulig information om den eller de spillere, der er i klubbens søgelys.

Men en ting der er svær at vide på forhånd, er hvordan spilleren passer ind på det hold, som de er udset til at være en del af. Det mener FC Midtjyllands finske midtbanespiller, Tim Sparv, i hvert fald.

På sin blog gør han, forud for det kommende januar-transfervindue, opmærksom på, hvor vigtigt det er, at et omklædningsrum består af spillere, som kommer godt ud af det med hinanden.

- Et omklædningsrum behøver ikke at være et sted, hvor alle er venner, men jeg er sikker på, at vi alle kan blive enige om, at det hjælper at have et omklædningsrum med en god atmosfære, hvis man ønsker at opbygge et succesfuldt hold.

- Hver gang en klub henter nye spillere, skal de vide, om de er holdspillere. De skal være sikre på, at de vil komme godt ud af det med de andre spillere, og at de kan tilpasse sig nye omgivelser. Man bør aldrig undervurdere, hvor vigtigt spændingen mellem individet og kollektivet er.

Selv oplevede han, da han skiftede til FC Midtjylland i sommeren 2014, at klubben foretog en personlighedstest af ham.

- Et par uger efter, at jeg havde underskrevet en kontrakt med FC Midtjylland, fik jeg muligheden for at tage en personlighedstest. Efter min mening er det den slags test, som klubben burde have krævet, jeg tog, før jeg underskrev.

FC Midtjylland-spilleren anerkender, at det kan være svært at måle folks personligheder i forhold til spillernes fysiske formåen, men der er alligevel vigtige spørgsmål, som en klub bør stille sig selv, inden de skriver med en ny spiller.

- Jeg vil gerne kende til deres tankegang og deres niveau af mental 'toughness'. Jeg vil gerne vide, om de er åbne for feedback ,og hvordan de håndterer tilbageslag. Jeg vil gerne vide, hvordan de arbejder i en gruppe, og om de tager initiativ.

Ifølge Tim Sparv så er det et emne, der burde få mere opmærksomhed.

Måske er tanken om "det gode mennesker først, gode spillere bagefter" naiv. Men jeg tror, ​​at det er et område, der er blevet overset, og at de mennesker, der har ansvaret for at købe nye spillere, måske undervurderer dens betydning.

- Klubber ville i høj grad nyde godt af at tage fodboldens psykologiske side alvorligt, og jeg håber, at vi en dag hører en leder eller administrerende direktør præsenterer efter en ny spiller med sætningen:

- Han har bestået sin medicinske OG sin personlighed- og psykologi-test. Det ville være et fremskridt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.