Video : Tipsbladet
Superliga

Stor opgave for ny SønderjyskE-træner: Disse spillere kan være fortid

SønderjyskE er på jagt efter en ny træner, og her skal Haderslev-klubben forsøge at finde en, der kan få flere spillere med kontraktudløb til at blive.

SønderjyskE skal have ny træner. Jakob Michelsen blev præsenteret i svenske Hammarby i onsdags, og det har givet store vinteropgaver på ledelsesgangen i Haderslev Idrætscenter. Her handler det nemlig ikke kun om at finde klubbens nye træner. Det handler også om at finde en person, der kan få flere af profilerne til at blive på Sydbank Park. 

Allerede til sommer kan Superliga-klubben nemlig risikere at miste flere nøgleprofiler. Hele ni spillere har kontraktudløb, og også inden nytår skal SønderjyskE have kuglepennen frem, hvis man vil sikre aftalen med Kees Luijckx.

Det er dog til sommer, den helt store hovedpine er for SønderjyskE. Listen over kontraktudløb er nemlig lang, og den tæller store navne for sølvvinderne: 

- Marin Skender
Er formentlig færdig i klubben. Er degraderet til andetvalg, og får med stor sandsynlighed ikke en ny aftale på Sydbank Park, hvor han ellers har leveret store præsentationer i de tidligere sæsoner

- Pierre Kanstrup
Er på vippen. Har tidligere været rygtet tæt på exit, og han udtaler, at han først vil træffe sin beslutning efter valget af ny træner.

- Janus Drachmann
Den stærke midtbanemand lander SønderjyskE formentlig også en aftale med. Drachmann har dog gjort det godt, og der kan være bud fra andre klubber.

- Nicolaj Madsen
Ham skal SønderjyskE også meget gerne lande en aftale med. Der har dog tidligere været interesse for Madsen, der scorede en del mål i sidste sæson.

- Mikkel Hedegard
Et ungt stortalent, der med stor sandsynlighed også får en ny aftale.

- Johan Absalonsen
Johan Absalonsen er en af SønderjyskE´s største nøgleprofiler, og har trods skadesproblemer i denne sæson efter alt at dømme også sin fremtid på Sydbank Park.

- Tommy Bechmann
Stopper efter denne sæson

- Marc Dal Hende 
En rigtig kriger, som SønderjyskE vil gøre alt for at forlænge med. Han kan formentlig blive tilbudt en endnu vigtigere rolle efter denne sæson.