Video : Tipsbladet
Superliga

Sviatchenko efter sejr i Farum: Vigtigt for selvforståelsen

FC Midtjylland-stopper Erik Sviatchenko glæder sig over, at Ulvene kom tilbage på sejrssporet mod FC Nordsjælland.

FC Midtjylland fik en sejr, da de mandag aften var på besøg hos FC Midtjylland. 1-2 sejren betyder, at FC Midtjylland stadig har en teoretisk chance for at indhente FC København i Superligaen, omend det ser mere end svært ud. 

Ulvene havde tabt de to foregående Superliga-kampe til FC København og Brøndby IF, og derfor var Erik Sviatchenko meget tilfreds med, at det endelig blev til tre point for midtjyderne igen. 

- Det var en vigtig sejr, for vi havde en lidt underlig fornemmelse efter et par nederlag i træk. De tre point var vigtige for vores selvforståelse, og jeg synes, at vi i anden halvleg kommer med det rette udtryk på en meget svær udebane. Sejren var en lettelse, for vi har haft problemer med at sætte en hel kamp godt sammen, men nu er vi på sejrskurs igen - og teoretisk lever guldkampen endnu, men det er nu ikke noget, der fylder ret meget, siger Erik Sviatchenko til klubbens hjemmeside.

Næste mulighed for en FC Midtjylland-sejr er i weekenden, hvor de besøger OB.