Video : Tipsbladet
Superliga

Thomasberg inden AGF-opgør: Tror ikke på, at deres selvtillid er meget større end den, vi kommer med

Randers FC-træner Thomas Thomasberg tror på, at hans mandskab er i stand til matche den selvtillid, som AGF kommer ind til kampen med.

På lørdag spilles den første af to opgør mellem Randers FC og AGF, hvor den samlede vinder går videre til den endelige kamp om en plads i Europa League-kvalifikationen i næste sæson. 

Forud for opgøret har AGF været inde i en god stime. Aarhus-holdet har formået at vinde hele syv sejre i træk, og dermed ligner de et hold fyldt med selvtillid. 

Randers FC-træner Thomas Thomasberg anerkender modstanderens stime, men samtidig tror han ikke på, at deres selvtillid er meget større, end den hans eget mandskab kommer med. 

- Vi var det bedste hold i vores pulje, og vi møder det bedste hold i den anden pulje. Så jeg mener ikke, vi har mistet form, jeg synes rent faktisk, det er AGF, der har ramt en rigtig, rigtig god stime. Jeg tror ikke på, at deres selvtillid er meget større end den, vi kommer ind til kampen med, siger han ifølge TV2 Østjylland

Kampen mellem Randers FC og AGF fløjtes i gang på lørdag kl. 16:00, og den spilles på BioNutria Park i Randers.