Tilfreds John: Er meget glad for at have Hjulmand som træner
Foto: FCN
Superliga

Tilfreds John: Er meget glad for at have Hjulmand som træner

Joshua John udtaler, at han er meget glad for, at han har Kasper Hjulmand som træner og udelukker ikke at blive i klubben.

Joshua John og FC Nordsjælland måtte i går aftes sande, at målscoren gik fra at være på plus fire til nul. Det skete som følge af, at Farum-mandskabet tabte 4-0 til FC Midtjylland på Right To Dream Park. 

Joshua Johns kontrakt med FCN udløber til vinter, og hollænderen blev af Ekstra Bladet spurgt, om hans drøm om at skifte til udlandet er sat på standby. 

- Nu må vi se, hvad der sker. Jeg er glad for at få spilletid her i klubben, og det er det, jeg fokuserer på nu. Jeg er meget glad for at have Kasper Hjulmand som træner. Det er en anden spillestil, og den passer til mig. 

Joshua John kom til FCN i sommeren 2012 og har siden spillet 97 Superliga-kampe, hvilket har resulteret i 25 scoringer.