Video : Tipsbladet
Superliga

Tim Sparv: Sprudlende FCM har en god chance for guld

FC Midtjyllands Tim Sparv tror på sit hold i mesterskabskampen, men betoner samtidig, at spillerne ikke må tænke for meget på det, der sker i maj. Det er det, der sker nu og her, der gælder.

Det har ikke ligefrem været skammeligt at slutte bag FC København i de to seneste sæsoner, hvor mestrene især i fjor var historisk stærke. Men derfor kan det jo godt være frustrerende alligevel.

Det mener Tim Sparv også, at det har været. Finnen var med til at vinde mesterskabet med FC Midtjylland i sin første sæson i Superligaen, men siden har holdet ikke rigtig været tæt på guld. Det er det dog nu.

Sparv og co. ligger side om side med Brøndby IF i toppen af tabellen, så de har alle muligheder for at genvinde mesterskab. Sparv tror på det.

- Vores chancer er gode. I min første sæson tog vi guld, men i de seneste to år har vi ikke været med i mesterskabskampen. Det har været frustrerende. Når man først har vundet guld én gang, vil man vil gerne fortsætte på toppen. FCK har været for stærke, men nu er de i en down-periode. Samtidig har vi løftet vores spil, siger han til Herning Folkeblad.

- Vores offensiv sprudler, særligt efter vi skiftede system, så jeg tror, vi har en god chance for guld. Men det er vigtigt, at vi ikke tænker for meget på at stå i maj med guld om halsen. Så tror jeg, at vi let kan miste koncentrationen. Vi skal påvirke det, som vi kan nu og her. Det handler om at tage en dag ad gangen, gøre det lidt bedre og udvikle os.

Spørgsmålet er, om en guldmedalje bliver Tim Sparvs sidste præstation som FC Midtjylland-spiller. Hans kontrakt udløber til sommer, og parterne er ikke blevet enige om en ny en af slagsen.

Den 31-årige midtbaneprofil har dog åbnet op for, at han bliver i klubben.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.