Transfer: Sådan arbejder agenterne

En agent-hånd til klubberne
Så agenterne hjælper hinanden, og nogle gange hjælper agenterne også klubberne, selv om de fleste nok tror, at trafikken går den anden vej. For en klub kan også ringe til en agent og bede om hjælp til at skaffe dem af med en spiller, der er for dyr eller ikke længere passer ind på holdet af den ene eller den anden grund.

”Ja, det forekommer også. Det er også derfor at klubberne nogle gange skal... Det er meget nemt for dem, hvis der er en sag med en eller anden spiller, så kan klubberne bare pege fingre af agenten. Jeg vedstår lige med det samme, at der er masser af agenter eller i endnu højere grad folk der leger agenter uden licens, der forpurrer nogle ting og opfører sig helt, helt forfærdeligt. Sådan er det, det må der aldrig herske tvivl om, men jeg synes også...”

”Vi er jo gode nok nogle gange til at prøve at løse problemerne, hvis en klub har en spiller, de vil af med. ”Han koster for meget, han er for dårlig, find noget til ham!” ”Ja, ja, men for et halvt år siden var I helt vilde, og I kunne slet ikke få nok, det har I jo skrevet under på, så vi kan ikke bare trylle. Nu må vi lige...” Der er vi gode nok.”

”De kan også ringe og sige, at ”vi mangler en højre back, og jeg ved, at du kender dem og dem i X klub, fordi du lige har handlet ham her derned, kunne du ikke prøve at hjælpe med det.” Det letter måske besværet for dem, i stedet for at de skal til at finde ud af, hvem der er agent for en spiller, og ham der sportsdirektøren kender de heller ikke. Men så kender de mig, og så kan de sige til mig: ”Få lige fat på ham der, hør hvad han koster, kan vi få ham herop.” De bruger os, som vi alle sammen bruger hinanden i forhold til, hvad vi nu kan bruge hinanden til.”

”Men jeg synes lidt, at de hele tiden har den der kattelem, at de bare kan skyde skylden på agenterne. Ikke så meget i Danmark, men du ser det hele tiden i udlandet. Vi er jo lidt det sidste led, der er koblet på. Trænere, sportsdirektører, spillere, de har altid været der og skal være der, men vi er kommet ud på siden af det hele.”

”Nu er det ved at være en accepteret del, at spillere har agenter, de bruger agenter, fordi de gerne vil bruge det. De gør det ikke, fordi vi tvinger dem til noget. De gør det, fordi det for mange spillere er karrierefremmende at have en dygtig agent. Så må klubberne bare acceptere det, og det gør de også langt hen ad vejen, men nogle gange skal de lige... hvis du forstår hvad jeg mener,” siger Niclas Jensen.

Trods spilleragenternes i offentligheden til tider blakkede ry, og selv om Niclas Jensen med sin lange karriere i store europæiske ligaer egentlig ikke behøvede at arbejde så meget som han gør, så har han ikke fortrudt, at han er gået agentvejen, heller ikke selv om det fortsat lægger beslag på familiens kalender i for eksempel weekenderne.

”Lige nøjagtig der er der den lille forskel, for det er jo fleksibelt på en helt anden måde, end hvis jeg var træner. Man kan tage en lang weekend til Paris, man kan planlægge en vinterferie med ungerne, for der har lige været transfervindue. Så tager jeg telefonen med og bruger en time om dagen på at ringe til dem, jeg nu skal ringe til, men vi kan godt suse af sted.”

”Den fleksibilitet var vigtig for mig, da jeg stoppede min karriere og skulle finde noget andet at lave, for ret hurtigt fandt jeg ud af, at det skulle være noget med fodbold. Det er jo det, jeg brænder for, og det jeg ved noget om.”

”Samtidig er man jo stadig konkurrencemenneske, så man vil også gøre det bedst muligt. Man vil have den bedst mulige forretning, og det får du ved at have de bedste spillere, og samtidig er de bedste spillere jo også de sjoveste at arbejde med. Men for mig er meget af lønnen selve arbejdet.”

”Når jeg står op om morgenen, så tænker jeg jo ikke, at nu skal jeg ud og tjene penge. Jeg tænker, fedt, jeg skal have gjort det her for ham, sørget for det her til ham, få ham her til at spille. Det er det, der virkelig giver mig så meget, for så sidder du efter et forløb med op- og nedture efter et par år på et stadion og ser en spiller, der får comeback efter en skade, er blevet solgt til en ny klub, får debut på landsholdet, efter I har lagt en plan, og man har rådgivet ham rigtigt undervejs. Så sidder man jo der og føler, at man har en aktie i den spillers karriere, og det er fantastisk. Så er man lidt en del af det stadig væk,” siger Niclas Jensen med et grin.

Når flere bolde 
lander samtidig
Den fornemmelse har han tit, for med flere unge spillere i truppen er der masser af erfaringer at dele ud af, når det pludselig går for hurtigt eller for langsomt. Men det sker også med mere etablerede spillere, som for eksempel svenske Oscar Wendt der skiftede fra FC København til Gladbach på en fri transfer for to år siden og strandede på bænken nogle måneder, før han tog det planlagte skridt ind i startopstillingen.

”Det er hans egen indsats 100 procent, der har gjort det, men det er selvfølgelig også noget, vi har snakket om løbende, mens jeg også har haft kontakten til klubben. Nogle gange har han også bare haft behov for at læsse af, få lidt luft ud af ventilen. For han ved, at når vi snakker, så siger jeg de rigtige ting, fordi jeg selv har prøvet det, frem for hvis han spørger træneren, så stopper det ret hurtigt, for det har han sgu ikke tid til at tale halvanden time om, og hvis det er venner eller familie, så har de ikke den inside-viden. Men det har agenten,” siger Niclas Jensen om backen, der sidste sæson fik 21 kampe i Bundesligaen og også havde været på landsholdet i de nylige VM-kvalifikationskampe, hvis ikke en familieforøgelse var stødt til.

Så Oscar Wendt er et eksempel på et forløb, der er gået godt, og det er selvfølgelig flere af dem, Niclas Jensen stræber efter i den sommer, der nu kommer. Sidste år var det Dame N’Doye, der fyldte meget med skiftet til Lokomotiv Moskva, i år kan det blive Atiba Hutchinson ved siden af alle de andre, der også skal plejes og planlægges med. Og nogle gange sker det så, at mange af de bolde, der er i luften, lander samtidig.

”Jeg kan huske for tre år siden, der lavede vi fire handler på den sidste dag, så der skulle man holde tungen lige i munden. Det var noget med dagen før at ryge til højre og venstre rundt i Europa, faxe det ene sted og spekulere på, om det når frem, mens man venter og venter på besked. Jeg var i Skotland med Francis Dickoh, mens Michael var med Kris Stadsgaard i Malaga, samtidig med at han lavede Lars Jacobsen til West Ham, og John var et tredje sted. Men det lykkedes alt sammen til sidst.”

”Sådan er det nogle gange, andre gange er alt på plads tre uger før, så det er bare småting, der mangler, før man ruller i mål. Det er en fin fornemmelse, når det sker, for så har man fået lavet det hele i god tid. Vi må se, hvordan den her sommer forløber. Min forventning er, at vi får løst det, vi skal løse. Får forlænget med dem, der skal forlænges, finder nye ting til dem, der skal have noget nyt. Vi har mange dygtige og interessante spillere, så der er nok at se til, og det er jo fedt,” siger Niclas Jensen, før han bevæger sig tilbage til kontoret, hvor Michael Johansen nu er i gang på dansk i telefonen og med en spillerprofil på skærmen, mens ”Gaxe” er trukket ud på terrassen med mobiltelefonen for øret.

Og om lidt gør Niclas Jensen dem selskab.