Video : Tipsbladet
Superliga

Transferplanen: Mestrene flirter med Tibbling

Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på FC Midtjylland.

Ingen klubber i Danmark har været så aktive som FC Midtjylland, og man skal aldrig sige aldrig, når det handler om flere transfers i det midtjyske. De danske mestre plejer altid at lave et eller andet mod slutningen af transfervinduet.

Tipsbladet.dk sætter fokus på alle 14 Superliga-holds transferbehov - i det følgende bliver der kigget nærmere på FC Midtjylland.

Sommerens tilgange:
Mayron George (Lyngby BK)
Erik Sviatchenko (Celtic)
Dominick Drexler (Holstein Kiel)
Manjrekar James (Vasas)
Sammy Skytte (Silkeborg IF)
Søren Reese (Viborg FF)
Ayo Simon Okosun (AC Horsens)
Jens-Lys Cajuste (Örgryte IS)
Joel Andersson (BK Häcken)
Alexander Scholz (Club Brugge)
Mikkel Andersen (Lyngby BK)
Elias Rafn Olafsson (Breidablik)
Awer Mabil (Pacos Ferreira, lejeaftale udløbet)
Frederik Brandhof (Skive IK, lejeaftale udløbet)

Sommerens afgange:
Rafael van der Vaart (Esbjerg fB)
Janus Drachmann (OB)
Dominick Drexler (FC Köln)
Simon Kroon (Östersunds FK)
Mikkel Jakobsen (Ringkøbing IF)
Andreas Poulsen (Borussia Mönchengladbach)
Markus Halsti (Esbjerg fB)
Kristian Riis (Esbjerg fB, lejeaftale)
Manjrekar James (FC Fredericia, lejeaftale)
Sammy Skytte (AC Horsens, lejeaftale)
Søren Reese (AC Horsens, lejeaftale)
Nikolaj Kirk (Brentford, lejeaftale)
Sebastian Buch Jensen (FC Fredericia, lejeaftale)
Victor Torp (FC Fredericia, lejeaftale)
Henry Uzochokwu (FC Fredericia, lejeaftale)
Mikael Anderson (Excelsior, lejeaftale)
Jakup Thomsen (FH, lejeaftale)
Kaan Kairinen (FC Inter Turku, lejeaftale)
Bill Hamid (DC United, lejeaftale)

Kommende kontraktudløb:
Ingen

Her kan der sælges:
Efter tilgangen af forsvarsspiller Alexander Scholz er det muligt, at FC Midtjylland sælger en forsvarsspiller. Bubacarr Sanneh er et emne i Anderlecht, og gambieren vil sælges, men den belgiske klub har endnu ikke været i stand til at matche Midtjyllands pris. Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er den pris meget høj.

Kian Hansen er en anden spiller, som der kan være interesse for. Hansen har tidligere været i udlandet - hos franske Nantes - og med en alder på 29 år kan det være et godt tidspunkt at søge ud igen.

Mikkel Duelund er en x-faktor i forhold til et salg. Det er nok tvivlsomt, om FCM vil sælge på nuværende tidspunkt, men er den rette klub der, kan det være i Duelunds interesse at komme videre. Det bliver nok bare en dyr fornøjelse at købe ham fri af Midtjylland.

Her kan der købes:
FC Midtjylland har foretaget sig meget. Både ind og ud denne sommer. Rigtigt meget. Men der kan alligevel ske mere, for det viser historien bare, at der gør i FC Midtjylland. Det vil ikke undre, hvis de danske mestre har et par navne stående på blokken, som enten falder i pris sidst i transfervinduet, eller som på grund af en spillerkabale andetsteds bliver tilgængelig.

Et sådan navn kan være til rollen som 10'er på holdet. Efter købet og salget af Dominick Drexler kan det være en position, som FC Midtjylland savner en spiller til. Hvis han er til at finde til den rette pris. Den spiller kan være brasilianske Evander, der er på vej til Danmark og ventes at skifte til FCM på en etårig lejeaftale.

Et andet navn, der nu flere gange er blevet nævnt, er Brøndbys Simon Tibbling. FC Midtjylland er interesserede, lyder det fra Svend Graversen, sportschef, men om klubben kan have succes med at få spilleren købt i Brøndby, er en anden side af sagen. Klubben kom med et (fornærmende) lavt bud på 7,5 millioner kroner, og det skal mangedobles, hvis Brøndby skal sælge.

På papiret er truppen i øjeblikket tæt på komplet, så det kan sagtens tænkes, at det er en ung spiller eller to, man henter, hvis drømmespilleren ikke er mulig at hente sent i transfervinduet. 

Citatet:
Administrerende direktør Claus Steinlein til BT tidligere i august:

- Det eneste vi mangler er en 10'er, der kan styrke vores offensive midtbane og angreb. Lige nu kigger vi over det hele og ser, hvad der rører sig. Vores udfordring er, at vi skal finde en fra en rigtig høj hylde, hvis han skal forstærke vores hold.

Nøglepersoner:
Matthew Benham, ejer
Rasmus Ankersen, bestyrelsesformand
Claus Steinlein, administrerende direktør
Svend Graversen, sportschef
Ove Pedersen, assisterende sportschef
Jess Thorup, cheftræner