Video : Tipsbladet
Superliga

Transferplanen: Hvem skal afløse Emiliano Marcondes?

Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på FC Nordsjælland.

Superligaens helt store profil i efteråret, Emiliano Marcondes, er væk, og det samme er forvarsstyrmanden Patrick Mtiliga. Ja, FC Nordsjælland må undvære to af de helt tunge drenge i foråret, og derfor skal det også blive ekstra interessant at se, hvordan Farum-klubben vil agere i januars transfervindue.

Pønser FCN på at hente afløsere udefra, eller satser klubben som så mange gange før på egne talenter? Foreløbig har klubben hentet forsvarsspilleren Ulrik Yttergård Jenssen, og han kan være en afløser for Patrick Mtiliga. 

Men hvad skal der ske på Emiliano Marcondes' plads i angrebet?

Vi sætter fokus på alle 14 Superliga-holds transferbehov - denne gang er der fokus på FC Nordsjælland.

Vinterens tilgange:
Ulrik Yttergård Jenssen (Tromsø)

Vinterens afgange:
Patrick Mtiliga (karrierestop)
Pascal Gregor (kontraktudløb)
Emiliano Marcondes (Brentford FC)
Abdul Mumin (HB Køge, lejeaftale)

Kommende kontraktudløb:
Tobias Mikkelsen (sommer)

Her kan der sælges:
Hvor der kan sælges i FC Nordsjælland er ikke et svært spørgsmål at besvare. Med den alder, spillerne har, og med de præstationer, holdet har leveret, kan sportschef Carsten V. Jensen formentlig sælge hele holdet i morgen, hvis det skulle være.

Hvor der bliver solgt er imidlertid et helt andet spørgsmål. Og svaret er formentlig, at der ikke bliver solgt spillere af betydning i januars transfervindue.

Med forbehold for, at der kommer et bud på en af profilerne, som simpelthen er for godt til at afslå, skal man ikke forvente at se nogle spillersalg i det kommende transfervindue. FCN solgte rigeligt med spillere i sommer (herunder Marcondes til Brentford), og klubben er placeret så godt i Superligaen, at man er nødt til at se, hvor langt det rækker i foråret. 

Mathias Jensen er et varmt emne i Ajax, og mange sultne blikke må være blevet kastet på kometen Jonathan Amon, men de skal nok blive i FC Nordsjælland.

Hvis der sker afgang fra FC Nordsjælland i sommerens transfervindue, vil der sandsynligvis være tale om udlejning af nogle af spillerne længst væk fra førsteholdet. Mohammed Fellah vil klubben også forsøge at afskibe. 

Her kan der købes:
FC Nordsjælland har allerede hentet Ulrik Yttergård Jenssen til forsvaret, hvor klubben har mistet både Pascal Gregor og Patrick Mtiliga. FCN har vist rettidig omhu ved at lande den 21-årige nordmand i en fart.

Det store spørgsmål om FC Nordsjælland er, hvorvidt klubben har tænkt sig at hente en afløser for Emiliano Marcondes.

Når man kender lidt til FC Nordsjælland, kan man dårligt påstå, det vil være overraskende, hvis holdet eksempelvis vælger at satse stort på 17-årige Nicolai Baden Frederiksen - kaldet "Futte" - i foråret, men buddet herfra er alligevel, at FCN vil forsøge at hente en dygtig og etableret angriber i transfervinduet.

Citatet:
Sportschef Carsten V. Jensen til BT:
- Det er ikke et mål for os at sælge stamspillere i dette transfervindue, vi vil som udgangspunkt gerne se, hvor langt vi kan nå med det her hold – og så må vi se, hvordan det ser ud til sommer.

Nøglepersoner:
Kasper Hjulmand, cheftræner
Carsten V. Jensen, sportschef
Flemming Pedersen, teknisk direktør


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.