Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle i alternative forsvarstanker: Træningskamp kommer på godt tidspunkt

Vejle skal fredag møde Holstein Kiel i en træningskamp, og her vil der blive mulighed for nogle af Superliga-klubbens reserver til at vise sig frem.

Der skal tænkes alternativt i Vejle frem mod den næste Superliga-kamp.

I den seneste kamp mod FC Midtjylland fik både Rasmus Lauritsen og Mads Lauritsen et gult kort, og de to midterforsvarere er dermed i karantæne mod AaB næste fredag. Det giver nogle udfordringer for oprykkerklubben, men derfor kommer dagens træningskamp mod Holstein Kiel meget belejligt.

Det giver klubben mulighed for at afprøve det forsvar, som muligvis skal spille sammen mod AaB, og især Vladis Emmerson får nu chancen.

- Vores kamp i Tyskland er en god mulighed for Vladis Emmerson til at vise os, han er klar til at træde ind på holdet, fortæller Adolfo Sormani, som også nævner Viljormur Davidsen som en mulighed i midterforsvaret, til Vejle Amts Folkeblad.

Vejle må undvære et par landsholdsspillere og de skadede Gustaf Nilsson og Ylber Ramadani til kampen mod 2. Bundesliga-klubben, og derfor vil spillere som Vladlen Yurchenko og Nathan Oduwa også få spilletid.