Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel-angriber scorede sit første landsholdsmål: Føles godt

Finske Benjamin Källman var på pletten, da Finland tirsdag aften besejrede Liechtenstein.

I sin bare anden landskamp for Finland kom 20-årige Benjamin Källman fra Vendsyssel FF på tavlen, og målet var hana første landsholdsmål for Finland, der vandt med 2-0 ude over Liechtenstein. Finlands første mål blev i øvrigt scoret af tidigere Brøndby-angriber Teemu Pukki.

Dermed stemplede Källman for alvor ind for Finland, efter han i sin bare anden landskamp for den nordiske nation havde fået chancne fra start.

Og efterfølgende var han ikke overraskende glad.

- Det føles rigtigt godt. Det er altid sjovt at vinde, og det var en stor bonus at score et mål i den min kvalifikationsdebut. En stor tak skal der lyde til Lasse Lappalainen, der lavede et godt forarbejde, og så var det nemt at score, siger Benjamin Källman til mediet Yle.

Benjamin Källmans lejeaftale med Vendsyssel løber ud om lidt mere end to uger, og så vender han efter planen tilbage til finske FC Inter Turku.

Finland står noteret for ni point efter de første fire kampe i gruppen, der tæller Italien, Armenien, Grækenland, Bosnien og Liechtenstein. Källman og resten af det finske landshold ligger nummer to i EM-kvalifikationspuljen, hvor det kun er blevet til et nederlag mod Italien, og dermed kan de i Finland drømme om en EM-slutrunde.