FC Midtjylland vil både på den korte og den lidt længere bane have midtbanespiller Tim Sparv på holdet. Selv om den finske landsholdsspiller ikke længere er sikker i startopstillingen, tilbyder han både erfaring, professionalisme og kvalitet.
Han har været vant til at være fast mand i FC Midtjylland, men i denne sæson har finske Tim Sparv fået kamp til stregen hos Superligaens tophold. Midtbanespilleren, der selv har døjet med lidt skader, har set Frank Onyeka vokse på den centrale midtbane hos Ulvene, hvor han har spillet ved siden af stjernen Evander.
Men FC Midtjylland er ikke helt klar til at slippe den 33-årige landsholdsanfører for Finland, for både på den korte og den lidt længere bane søger FC Midtjylland at forlænge aftalen med Tim Sparv.
Aftalen løber sådan ud om en lille måned, men parterne håber på at kunne fortsætte samarbejdet.
Og for cheftræneren er det også vigtigt at have en leder og en erfaren skikkelse som Tim Sparv i truppen.
Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen
- Jeg tror også, Steinlein meldte ud, at Tim er en af dem, vi gerne vil forlænge med. Det er umiddelbart den eneste, vi har, der er i den situation. Det håber jeg på falder på plads, siger cheftræner Brian Priske til tipsbladet.dk om Sparvs kontraktsituation.
Han forklarer:
- Tim har den erfaring, vi kan lide, og kommer med den professionalisme og ærgerrighed, der skal til. Han har også kvaliteten, selvfølgelig. Vi har en stærkt besat midtbane, hvor Evander og Frank (Onyeka) har gjort det godt, og Jens-Lys (Cajuste) har også været inde omkring, men vi får brug for en god, bred trup for at hive det mesterskab hjem, og der får vi brug for alle, også Tims erfaring, siger cheftræneren.
Finnen kommer i hvert fald ikke til at mangle motivation i forhold til den næste sæson, hvor der ved i sommeren 2021 er en gulerod i form af et EM. Her er Finland i gruppe med Danmark.
Læs også:En Bournemouth-spiller er testet positiv for coronavirus
Og så er Sparv også så stort et konkurrencemenneske, at der ikke er nogen tvivl om, at han nok skal gå forrest på træningsbanen i forsøget på at vinde sin plads på holdet tilbage, og sådan noget er værdsat.
- Han har EM i tankerne, og det håber vi alle lykkes for ham. Alle ved, at fremtiden er usikker, fordi vi kender ikke transfermarkedet, og hvad der skal ske, men Tim er en af dem, vi har værdsat og stadig værdsætter. Og vi ved, at han har kvaliteterne til at hjælpe os godt på vej til det, vi gerne vil, siger Brian Priske.
FC Midtjylland har et forspring på 12 point ned til FC København i tabellen. Tim Sparv har spillet i klubben fra Ikast og Herning siden sommeren 2014.
Læs også:FC Midtjylland tager to talenter med til AaB-testkamp
Læs også:FC Midtjylland-profil: Min tid her har virkelig påvirket mit syn på fodbold
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling
Seneste rygter
PSG vil handle i Tottenham og Arsenal
Premier League-klubber jagter Mikkel Damsgaard
Medie: Han afløser Frank Lampard i Chelsea
Real Madrid kan hente Tottenham-spiller
Barca på jagt efter stjerneduo
Fokus
Tipsbladet vurderer: Sådan gik sommerens transfervindue i BIF, AaB og LBK
I januar tager Tipsbladet hver fredag et hurtigt kig på tre Superliga-klubber og de aftaler, de indgik i transfervinduet fra august til start-oktober.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk