Video : Tipsbladet
Superliga

Wikheim inden Sønderjyske: Vi skal bide godt fra os

FC Midtjylland afrunder grundspillet mod Sønderjyske, og det bliver ikke en nem kamp, forudser Gustav Wikheim.

På søndag bliver det afgjort, om FC Midtjylland går ind i mesterskabsslutspillet på første- eller andenpladsen.

De kan hjælpe sig selv ved at tage tre point mod Sønderjyske, som de vandt 1-0 over i efteråret, og et lignende resultat går de efter igen på hjemmebane.

- Det er en hård modstander, der spiller fysisk hård fodbold. Det er svært at møde dem, men vi føler os gode. Vi skal bide godt fra os og tage alle tre point, siger Gustav Wikheim til klubbens hjemmeside.

Wikheim er blevet en nøglespiller for FC Midtjylland i denne sæson, og det er en rolle, han befinder sig godt i.

- Man vil jo selvfølgelig spille så meget, som det er muligt. Jeg sætter pris på hvert minut, jeg spiller, og jeg føler, det går ganske fint, forklarer Wikheim.

Hvis FC Midtjylland skal ende på førstepladsen i grundspillet, skal Brøndby IF smide point mod Hobro IK.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.