Video : Tipsbladet
VM

Dansk profil: Kroatien bliver en stor udfordring

Nicolai Jørgensen spår en hård 1/8-finale mod Kroatien, men han tror på succes.

Danmark skulle blot bruge et enkelt point mod Frankrig for at være sikker på at gå videre, og med netop uafgjort 0-0 blev det danske landshold nummer to i VM-pulje C.

Og da Kroatien samtidig vandt med Island, endte de på førstepladsen i pulje D, som Danmarks pulje bliver parret med.

Dermed skal Danmark op mod Kroatien i 1/8-finalen. En modstander, der kan blive noget af en udfordring for Danmark, eftersom Kroatien blandt andet har udspillet Argentina med 3-0.

- Kroatien har nærmest været det bedste hold ved VM indtil videre, så derfor bliver det en kamp med en masse udfordringer for os. Men det er også en kamp, vi kan vinde, siger Nicolai Jørgensen ifølge TV2 Sport.

Også Thomas Delaney kalder Kroatien for langt fra en ønskemodstander.

Danmark spiller mod Kroatien på søndag.