Joachim Löw vil først til allersidst beslutte om Mats Hummels er klar til Gruppe G-kampen mod Ghana i aften.
Hummels løb ind i en mindre lårskade, da Tyskland sænkede Portugal med en 4-0-sejr – og har ikke været i stand til at træne fuldt ud siden.
Men træner Low håber at have den tårnhøje centerforsvarer tilbage.
- Mats Hummels trænede med i går, men han er ikke 100 procent fit, fortalte Löw pressen fredag.
- Vi bliver nødt til at vente på den sidste test. Han kommer til at varme op, og så vil vi beslutte, om han er klar til at være med. I gårsdagens træning havde han ingen tacklinger og spurter.
- Jeg bryder mig ikke om at skulle spille med en ny baglinje. Det ville ikke være den bedste situation.
- Hvis vi har brug for det, så skal vi nok finde en god løsning. Vi har gode spillere til at erstatte ham.