Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Superligaen: Nye penge på gammel kending

AaB henter 1,8 point per kamp, når Lucas Andersen er med fra start mod 0 point i de tre kampe uden anføreren.

Fredag kl. 19.00
AaB - OB
Lucas Andersen scorer
3,30 @ Bet25

Lucas Andersen er tilbage i startopstillingen for AaB på Aalborg Portland Park for første gang siden 1. september, når de rød/hvide tager imod OB. Dengang vandt AaB med 1-0 over FC København, hvorefter man tabte tre kampe i træk uden en skadet Lucas Andersen.

Anføreren vendte tilbage til startopstillingen i udekampen mod Hobro, og så vandt AaB igen (2-0). Nordjyderne har dermed hentet 16 point i ni kampe med 10’eren og tabt de tre kampe uden ham i startopstillingen. Lucas Andersen – der også fik en halv times tid på grønsværen i Aalborg i landskampen mod Luxemburg tirsdag – spillede ingen stor kamp imod Hobro, men hans betydning for holdet er indiskutabel.

Det gælder især, når angrebsesset Tom van Weert sidder ude med en skade. Lucas Andersen er dermed den største offensive trussel, og det er da også blevet til fem mål i 10 kampe (heraf ni fra start) for Andersen, som formentlig tager både frispark og straffespark efter Iver Fossums kikser i kampen mod Randers.

OB er formentlig uden både Jacob Barrett Laursen og Ryan Johnson Laursen samt Troels Kløve, der alle har døjet med skader, mens Ramon Leeuwin afsoner karantæne. Det svækker defensiven hos gæsterne i en grad, så markedsledende odds 3,30 på mål fra tilbagevendte anfører i Aalborg bliver anbefalingen herfra.

OPDATERING: OB har udtaget både Jacob Barrett Laursen, Ryan Johnson Laursen og Troels Kløve til truppen, så karantæneramte Ramon Leeuwin reelt er eneste fravær. AaB er som ventet uden Rasmus Thelander og Tom van Weert, så Lucas Andersen ventes at starte i angrebet med Mikkel Kaufmann og Frederik Børsting.