Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Superligaen: Olsen bomber videre

Vi er klar med spilforslag til årets sidste spillerunde.

Lørdag kl. 16.00
Randers FC - Vejle
Under 2,5 mål
1,73 @ NordicBet

Randers FC er inde i en god gænge, hvor de seneste fem kampe har kastet 10 point af sig. Det sker dog sjældent, at kronjyderne ligefrem sprudler – og blot i 3 af 10 hjemmekampe har Randers selv scoret mere end et enkelt mål.

Det er dog stadig markant skarpere end Vejle, som blot har vundet én af de sidste ni kampe, mens holdet er gået fra banen uden at score i fem af de syv seneste udekampe. På bundlinjen står derfor, at 6 af 9 Vejle-udekampe er gået under linjen på 2,5 mål, mens det samme har været tilfældet i 7 af 10 hjemmekampe for Randers’ vedkommende.

Renser vi for modstandernes styrke har Randers spillet til under 2,5 mål i 4 af 5 hjemmekampe mod hold fra den nederste del af rækken, mens samtlige af Vejles fire udekampe mod hold fra midten af rækken har indeholdt færre end tre scoringer. Odds 1,73 på, at kampen går under 2,5 mål får en anbefaling herfra.

Søndag kl. 12.00
EfB - FC Nordsjælland
Andreas Skov Olsen scorer
2,55 @ Unibet

FC Nordsjælland har vundet de seneste to opgør efter en kedelig serie på seks sejrsløse kampe. Det skyldes ikke mindst Andreas Skov Olsen, som har scoret fire mål i de sidste fire ligakampe.

Nu venter så en udekamp mod EfB, som fik syv sejre, en uafgjort og to nederlag ud af anstrengelserne i august til oktober, mens vestjyderne blot har fået to point som udbytte af de seneste fem kampe. Her har især defensiven vaklet med 12 indkasserede mål.

Nu skal EfB-forsvaret så bide skeer med FC Nordsjælland, som har scoret ni mål i de sidste fem udekampe. Fem af målene er sat ind af Andreas Skov Olsen, som ligner et godt bud på en målscorer for gæsterne her til odds 2,55.

Søndag kl. 16.00
SønderjyskE - FC København
Under 2,5 mål
2,14 @ Unibet

Gassen er gået af ballonen i SønderjyskE, som nu er uden sejr i de sidste fire kampe. Offensiven virker langt fra skarp og sønderjyderne er da også gået fra banen i halvdelen af de sidste seks kampe uden at score. Samtidig er det værd at notere sig, at SønderjyskE ikke har scoret et eneste mål i de tre foregående hjemmekampe mod hold fra top 4.

FC København har hentet 22 af 24 mulige point for kampene i oktober, november og december. Og selv om københavnerne har lynet med ni mål i de sidste to kampe, så er der flere grunde til at spille imod markedet på mål-spillet her.

For det første har FC København brugt en del kræfter på torsdagens kamp i Europa League, for det andet er 14 af 18 SønderjyskE-hjemmekampe i år gået under linjen på 2,5 mål, og for det tredje er 9 af 11 FCK-udekampe mod hold fra midten af rækken endt med færre end tre scoringer. Jeg finder derfor værdien i at spille på en forholdsvis målfattig kamp til pæne odds 2,14.