Video : Tipsbladet
Generelle

Afstemning: Hvem vinder den danske pokalfinale?

Der er ikke mange dage igen, før den største enkeltstående kamp i Danmark spilles. Pokalfinalen. Hvem ender med at løfte trofæet?

I sidste sæson var det Brøndby IF, der vandt pokalturneringen, og de forsvarende mestre er stadig med i turneringen.

17. maj står årets pokalfinale mellem Brøndby IF og FC Midtjylland og spilles i Telia Parken, og du kan her stemme på, hvem du tror på ender med at løbe med pokaltriumfen.

FC Midtjylland ligger nummer to i Superligaen og er i sin femte finale - de fire hidtil spillede finaler er blevet tabt - mens Brøndby går ind til sin 11. pokalfinale - syv af de 10, der er blevet afviklet, har Brøndby vundet.