• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Oliver Okstrøm

Blog: Skift til 4-4-2, Glen

Blog: Skift til 4-4-2, Glen
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Nummer ét og to på topscorerlisten har muligheden for at spille sammen i FC Midtjylland. En simpel ændring i formationen vil løse problemet, og selvom den øverste ledelse i klubben prædiker ændringer, så lader det ikke til at ske i FCM, så Pusic og Duncan kan få lov at spille sammen.

Af Oliver Okstrøm

Succesfulde virksomheder (eller fodboldhold red.) fejler ikke fordi de mangler ressourcer, men fordi de er blevet besat af at beskytte det de har, og er blevet følelsesmæssigt låst til, hvad der har fungeret i fortiden. De tænker på, hvordan de bedst kan beskytte, det de har. I stedet burde de tænke på, hvordan de ville gøre, hvis det ikke fungerede. Hvordan man kan opnå det bedste produkt. Man tænker ikke på at skabe noget unikt, men holder fast i det gamle. Hvis man ikke forstår, at man skal have modet til at forstyrre sin egen succes, så kommer andre og gør det.

Det er ikke mine ord, men FCMs bestyrelsesformand Rasmus Ankersens i sin bog Sult I Paradis under emnet 'If It Ain’t Broken, Consider Breaking It'. Et lille fiks ordspil overfor den kendte vending 'If It Ain't Broken, Don't Fix It.'. Den er i familie med 'Never change af winning team'.

Læs også: Blog: Mænd der hader Midtjylland

Og hvorfor lægger jeg nu sådan ud i denne blog? Det gør jeg fordi, jeg ikke forstår, hvordan man kan forsvare, at have Superligaens måske to bedste angribere i Martin Pusic og Morten 'Duncan' Rasmussen, men kun bruger én af dem ad gangen.

Mod Esbjerg var Pusic på bænken pga en skade i hoften, men uanset hvad, så havde han ikke dannet makkerpar med Duncan i angrebet. Det ville kræve, at FCM lavede deres spillesystem om til 4-4-2, men det går man ikke med til. Det forklarede FC Midtjylland-træner Glen Riddersholm efter kampen til Tipsbladet.dk.

Læs også: Duncan strålede i FCM-sejr

- Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle lave om i vores system, for at åbne op for at begge kan komme på banen. Vi har et fasttømret koncept, som vi spiller udfra. Det har hjulpet os til at blive det mest scorende hold henover det sidste halvandet år. Så hvorfor skulle vi lave det om, lød det fra Glen Riddersholm.

Der har Glen Riddersholm naturligvis en pointe, men når hans egen øverste boss fortæller, at man må bryde tingene ned - eller i det mindste overveje det - hvis det hele går lidt for godt.

For det kunne sagtens have været bedre mod Esbjerg i den seneste runde. Det er to dødbolde og en dum forsvarsbrøler, der giver målene i deres 3-0-sejr.

Derfor vil det være en fordel for FCM at skifte over til 4-4-2. Defensiven er så stærk, at man sagtens kan holde til at have en mand mindre på den centrale midtbane. Dertil får man flere strenge at spille på fremad, hvis Igboun, Pusic, Duncan og Sisto (når han er skadesfri) kommer til at spille sammen. Det vil give meget mere dynamik, at man både kan vælge at spille bolden op på Duncan eller i dybden til Pusic.

Det er desuden fire spillere i topscorerlistens top5, der kommer til at spille sammen så. Det tror jeg på, vil være langt stærkere, hvor man ikke hele tiden må holde én af spillerne udenfor. Derudover lurer modstanderne nok på et tidspunkt, hvordan man lukker ned for FCM-stilen. 

Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - OB
Optakt: FC Nordsjælland - OB

OB har leveret et forrygende comeback i Superliga-tabellen og skal forsøge at fortsætte stimen på kunstgræsset i Farum.

Mere Superliga

Fokus