Superliga

Hodgson holder øje med N'Doye

Dame N'Doye er en populær herre ikke bare i FCK, men også rundt omkring i verden. Nu sættes han i forbindelse med WBA, der har Hodgson i spidsen.

Roy Hodgson har ikke glemt sin gamle klub FC København. Selv om det er 10 år siden, han førte FC København frem til klubbens andet mesterskab, så tyder noget på, at han stadig følger klubbens gøren og laden.

Læs også: Al Hilal: FCK kræver 75 mio. for N'Doye

Engelske The Mirror skriver således, at den nuværende West Bromwich-manager har udset sig Dame N'Doye som transfermål, skulle indkøbet af Readings Shane Long glippe. Long er vurderet til at koste 55 millioner kroner. En pris, der ligger noget fra de angivede 75 millioner, som FC København skulle have krævet af Al Hilal tidligere på sommeren.

Læs også: Al Hilal: N'Doye-handel er aflyst

Ifølge den engelske avis skulle FC København forlange 44 millioner kroner for den senegalesiske forward, et tal, der heller ikke stemmer overens med tidligere forlydender. Men WBA skulle alligevel se N'Doye som en plan B, hvis købet af Shane Long glipper.

Læs også: Faxe jagter N'Doye

Blackburn meldes også interesserede i Dame N'Doye, mens PSV vurderes at have været interesseret tidligere.