Morten Olsen spøger i hollandsk storklub
Illustration
Generelle

Morten Olsen spøger i hollandsk storklub

Hvis Morten Olsen ikke vælger at forlænge med DBU, er han angiveligt i spil til jobbet som cheftræner i hollandske AZ Alkmaar.

Morten Olsens fremtid hos det danske landshold er endnu uvis, men vælger han ikke at forlænge med DBU, er der angiveligt andre, der er interesseret i den rutinerede træner.

Ifølge Ekstra Bladet er Morten Olsen således på blokken i den holladske storklub AZ Alkmaar, der har fået en rædselsfuld start på sæsonen, og som derfor valgte at fyre træner Gertjan Verbeek for to uger siden. klubben er derfor gået ind i jagten efter en ny mand på posten, og her er Morten Olsen angiveligt en af kandidaterne.

Morten Olsen vil ikke kommentere på sin fremtid før efter den indeværende kvalifikationsturnering, som Danmark udspillede sin rolle i efter det uafgjorte resultat mod Italien i fredags. Men skulle det ende med job i AZ Alkmaar vil det være en gensyn med den hollandske Æresdivision, hvor Olsen også huserede fra 1997 til 1998 som træner for Ajax Amsterdam.

AZ Alkmaar indtager i øjeblikket en skuffende niendeplads i den bedste hollandske række, men så sent som i sidste sæson blev det til pokaltriumf, og i 2009 sikrede klubben sig det hollandske mesterskab.