Sky: Swansea hapser gratis Gomis
Illustration
Premier League

Sky: Swansea hapser gratis Gomis

Swansea og angriberen Bafetimbi Gomis er blevet enige om en fire-årig kontrakt, skriver Sky Sports.

Swansea har snydt en stribe Premier League-klubber - heriblandt Newcastle, West Ham og Sunderland - og sikret sig angriberen Bafetimbi Gomis' underskrift. 

Sky Sports skriver, at den 28-årige franskmand er blevet enig med den walisiske klub om en fire-årig aftale. 

Swansea skal ikke betale nogen overgagnssum for Gomis, fordi han er kontraktløs. Den tidligere Saint Etienne-angriber har de seneste fem sæsoner spillet i Lyon, men han kunne ikke blive enig med klubben om en forlængelse af sin kontrakt, og derfor kan han altså nu hentes helt gratis. 

Gomis bliver Swanseas anden nyerhvervelse - klubben har allerede sikret sig målmanden Lukasz Fabianski fra Arsenal.