Brugerne: FCV eller OB overvintrer under stregen
Illustration
Superliga

Brugerne: FCV eller OB overvintrer under stregen

Det bliver en duel mellem OB og FC Vestsjælland om at undgå en vinter under nedrykningsstregen sammen med Silkeborg IF. Det mener i hvert fald brugerne på tipsbladet.dk

Silkeborg IF har allerede nu nærmest kastet håndklædet i ringen efter Superligaens første 14 spillerunder, hvor det kun er lykkes at hente fire point via uafgjorte kampe.

En fondsbørsmeddelelse fra Silkeborg IF bekendtgjorde for nyligt, at man man regner med nedrykning og derfor indstiller økonomien efter det. Men hvem kommer til at ligge under stregen sammen med Silkeborg IF, når Superligaen om tre spillerunder går på vinterferie?

OB ligger i øjeblikket på 12 point, FC Vestsjælland har 14, Esbjerg fB følger med 15 point, mens Sønderjyske har 18 og Hobro 20 point.

I en afstemning har tipsbladet.dk i denne uge hørt brugerne om, hvilket hold der sammen med Silkeborg vil ligge under nedrykningsstregen ved vinterpausen - og her skiller to hold sig markant ud.

Hele 48 procent af flere end 1.200 stemmer er landet hos FC Vestsjælland, der formmæssigt har haft det drøjt i de seneste uger.

Lige i hælene følger ikke overraskende OB, der trods to hjemmesejre i træk fortsat er under stregen. Hele 44 procent af stemmerne er lagt på det fynske hold.

Der skal ikke stor hovedregning til for at finde ud af, andre valgmuligheder i afstemningen stort set ikke har modtaget stemmer.

FC Vestsjælland skal fredag aften forsøge at skyde sig ud af sumpen i hjemmekampen mod Randers FC, mens OB søndag også har hjemmebane, når FC Nordsjælland kommer på besøg

Se resultatet af afstemningen her