Manchester City holder fast i håbet om at nå Chelsea FC i Premier League. Fredag vandt de engelske mestre med 1-3 hos West Brom i en kamp, der blev præget af sne og svære forhold.
Af samme grund glæder City-manager Manuel Pellegrini sig over sejren, der blev grundlagt af tre scoringer i første halvleg:
- Jeg er meget tilfreds med vores indsats. Det var rigtig svært at spille, og det blev især svært i anden halvleg. I de første 45 minutter kunne begge hold spille, og det gjorde vi rigtig godt. Vi scorede tre mål, inden det blev sværere i anden halvleg, siger Pellegrini til BBC Sport.
Manchester City er med sejren fortsat tre points efter Chelsea på førstepladsen.