Det er svært at skifte den næstbedste engelske række ud med Premier League. Af samme grund ser Watford ud til at opdatere truppen markant i sommerens transfervindue, hvor man allerede har præsenteret AS Roma-spilleren Jose Holebas. En spiller der dog endnu ikke selv har godkendt aftalen.
Også i selve Premier League går Watford nu på rov. Her har man et godt øje til to marginalspillere i Tottenham, der ser ud til at være færdige denne sommer. Især Etienne Capoue meldes tæt på oprykkerne, hvor man ifølge Sky Sports er enige om personlige detaljer i aftalen. Et lægetjek ventes gennemført i de kommende uger.
Også Benjamin Stambouli er på blokken i Watford. Her forhandler parterne i øjeblikket, men det forlyder, at man endnu er et stykke fra en egentlig aftale.
Etienne Capoue skiftede til Tottenham under Andre Villas Boas, hvor han spillede regelmæssigt i Premier League. I den seneste periode har han dog haft svært ved at bide sig fast, og har kun fået 19 startpladser i de to seneste sæsoner.
Benjamin Stambouli skiftede sidste sommer fra franske Montpellier, men har trods store forventninger ligeledes haft svært ved at bide sig fast på White Hart Lane.