FC Nordsjælland-brasilianer kåret til månedens spiller
Foto: Gregers Tycho/Polfoto
Superliga

FC Nordsjælland-brasilianer kåret til månedens spiller

Bruninho har fået prisen for septembers bedste spiller i Superligaen.

Den brasilanske angriber Bruninho har taget Superligaen med storm, siden han for lidt over et par måneder siden skiftede HB Køge ud med FC Nordsjælland. I otte Superliga-kampe har den 26-årige angriber scoret syv gange, og for sine præstationer i september er Bruninho nu tildelt prisen som månedens bedste spiller.

I september spillede Bruninho godt nok kun to kampe og sad over i en enkelt Superliga-kamp med karantæne, men han scorede i begge kampe i en måned, hvor der kun var tre Superliga-kampe på menuen. Dog har FCK og Randers spillet fire kampe.

Bruninhos mål har Divisionsforeningen så valgt at præmiere ved at give den 26-årige angriber prisen som månedens spiller i Superligaen.

Ud over angriberen fra FCN var også Andreas Cornelius fra FC København og målmand Frederik Rønnow fra Brøndby IF nominerede.

Herfra skal der også lyde et tillykke til Bruninho.