Tottenham og Eriksen vandt sikkert
Europa League

Tottenham og Eriksen vandt sikkert

Christian Eriksen var med fra start til slut, da Tottenham sendte Fiorentina ud af Europa League med 3-0 og 4-1 samlet, mens Michael Krohn-Dehli blev indskiftet i Sevillas 1-0-nederlag hos Molde

Efter 1-1 i Firenze var der sat over til et tæt opgør, da Tottenham tog imod Fiorentina på White Hart Lane. Skadede Jan Vertonghen og Moussa Dembélé var ude af kampen, ligesom Harry Kane sad over med en skade.

Belgiske Nacer Chadli startede derfor som forreste mand foran Erik Lamela, Christian Eriksen og Deli Alli, og det var sidstnævnte, der skulle sætte hjemmeholdet i gang. Først var det unge stjerneskud tæt på efter et hjørnespark, som Eric Dier snittede videre, inden han efter en halv time satte scoringen op, da han lagde en længere fremlægning af. Ryan Mason var stødt med frem og løb igennem kæderne, hvor han til sidst var alene med målmanden, som han kontrolleret udplacerede. 1-0

Fiorentina var uden store tilbud, hvad der fortsatte frem til den anden side af pausen, hvor man kom lidt bedre med, uden man dog for alvor helt var det. Eric Lamela øgede siden føringen, da han efter lidt klumpspil foran mål fra stående krøllede bolden ind, før Kieren Trippier med 10 minutter igen punkterede kampen. Højrebackens indlæg ramte Fiorentina-forsvarsspilleren Gonzalo Rodriguez, der gled bolden i eget net. 3-0, hvor det også endte.

Hos Molde var Sevilla på besøg, uden Michael Krohn-Dehli var med fra start. Eirik Hestad bragte hjemmeholdet foran og reducerede til en samlet 3-1-stilling, men den blev der ikke gjort noget ved. Michael Krohn-Dehli kom ind efter 55 minutter for Jose Antonio Reyes og var altså med til at køre en samlet sejr hjem.

I Basel var St. Etienne på besøg, efter franskmændene havde vundet første kamp 2-3, og det spændende opgør fortsatte. Efter et kvarter bragte Luca Zuffi hjemmeholdet foran efter et imponerende frispark med sit venstreben. To røde kort kom der siden, inden Mustapha Bayal udlignede til 1-1 og sendte St. Etienne videre. Troede man. For i 90. minut scorede Luca Zuffi igen, og så var schweizerne videre efter 4-4 samlet og reglen om udebanemål.