EfB-back i spil til fredagskamp efter lang pause
Superliga

EfB-back i spil til fredagskamp efter lang pause

Esbjergs Ryan Johnson Laursen kan blive aktuel i truppen til fredagens kamp mod AGF.

28. september 2015.

Det er efterhånden længe siden, Ryan Johnson Laursen var i aktion for Esbjerg i Superligaen, men nu lysner det for højrebacken. Efter en lang periode med sygdom og skader er han atter klar til kamp. Mandag var han med i EfB's reserveholdskamp, og nu melder træner Jonas Dal, at han er i spil til fredagens Superliga-kamp mod AGF.

- Han spillede med reserverne mandag, og det rigtig fint. Så nu er han " frigivet" af sundhedsstaben. Måske kommer han med i truppen fredag, men Nikolaj Hagelskjær har jo gjort det fint på højre back i de to første kampe, så mon ikke han starter inde igen, siger Jonas Dal til JydskeVestkysten. 

Ryan Johnson Laursen har kun spillet fire Superliga-kampe i denne sæson.