Ronaldo med godt nyt efter skade
La Liga

Ronaldo med godt nyt efter skade

Cristiano Ronaldo måtte udgå af onsdagens hjemmekamp mod Villareal, men har det godt, afslører hovedpersonen selv på Instagram.

Real Madrid hænger på i toppen af Liga BBVA. Holdet er bare et enkelt point fra FC Barcelona og Atletico Madrid på de to øverste pladser, og onsdag fortsatte de gode takter. Hjemme på Santiago Bernabeu vandt Real Madrid sikkert med 3-0, men det var ikke alt, der var positivt i den spanske hovedstad. Undervejs måtte Cristiano Ronaldo nemlig udgå med problemer, der skabte stor bekymring. 

Torsdag formiddag er Cristiano Ronaldo blevet scannet, og endnu vides det ikke, hvad udfaldet er. Real Madrid har ikke meldt noget ud på nuværende tidspunkt, men nu løfter hovedpersonen selv noget af sløret. På Instagram har Cristiano Ronaldo nemlig lagt et billede ud siddende med et stort smil. Til billedet har portugiseren skrevet: 

- Alt er godt her. Mange tak for jeres støtte, skriver Ronaldo med henvisning til klapsalverne på Bernabeu. 

Real Madrid skal foruden titlen i Spanien fortsat kæmpe for trofæet i Champions League. I semifinalerne venter engelske Manchester City, og til de to opgør ventes det, at Ronaldo kan spille samtlige minutter. Endnu har Real Madrid dog ikke nyt omkring superstjernen.