Manchester United tabte i går 4-0 til Chelsea på Stamford Bridge, da José Mourinho for første gang vendte tilbage til sin gamle hjemmebane.
José Mourinho tager ansvaret for fadæsen og undskylder over for Uniteds mange fans. Samtidig erklærer han sig 100% Manchester United-mand.
- De millioner af fans, vi har rundt omkring i verden, står med en dårlig følelse, og det er jeg så ked af, fortæller Mourinho ifølge BBC.
- Jeg bliver nødt til at undskylde som leder af omklædningsrummet, og det eneste jeg kan sige er, at jeg er 100% Man United - ikke 99% Man United og 1% Chelsea.
- Jeg er dybt berørt af situationen, men der er kun ét svar; træning mandag og så kæmper vi videre, slutter Mourinho.