Den 18-årige angriber Marcus Rashford har scoret 12 mål i sin hidtil korte Manchester United-karriere - heriblandt det afgørende mål i sidste sæsons Manchester-derby på Etihad Stadium.
Mens den afslutning uden tvivl er højdepunktet i englænderens korte karriere på Manchester Uniteds førstehold, så drømmer Rashford om at score mod City på hjemmebane.
Da han blev bedt om at udnævne sit drømmemål i denne måneds udgave af Inside United-magasinet, svarede han:
- Det ville være et hjemmebanemål mod City - uden tvivl. At score på udebane var et kæmpe moment for mig også, så jeg kan kun forestille mig, hvordan et hjemmebanemål måtte føles, fortæller Rashford.
Sidste sæsons Rashford-mål mod Manchester City blev nomineret til årets United-mål.