Leipzig og Yussuf Poulsen spillede lørdag eftermiddag ude mod Eintracht Frankfurt og fik 2-2i den sidste kamp i sæsonen.
Desværre har kampen fået et ret kedeligt efterspil, da Frankfurts fans kastede en dartpil efter de jublende Leipzig-spillere efter deres føringsmål til 1-0.
Heldigvis kom ingen til skade, mens Frankfurts politi oplyser på twitter, at der har været en episode, skriver Sportbild.de.
Leipzigs træner Ralf Hasenhütl var rasende efter kampen:
- Det er simpelthen ærgerligt, at man giver den slags folk en platform, lød det.
Den 17. april var der også en kedelig hændelse i dansk fodbold, da Brøndby-fans smed døde rotter på banen i en kamp mod ærkerivalerne fra FC København.